Firmaaftale på massage –
Slip spændinger og stress på 30 minutter
En firmaaftale skaber ikke blot trivsel og loyalitet. Den skaber forretningsmæssig værdi. For afstressede og afspændte medarbejdere har bedre sundhed, de føler sig gladere, og de performer bedre.
Min 30-minutters massage har fokus på afspænding af nakke og skuldre, som bliver overbelastede og dermed kilder til smerter og stress. Med en særlig kombination af teknikker løsner jeg spændingshovedpine plus smerter og stivhed i nakke, kranie og skuldre.
Massagen foregår i virksomheden, og det kræver kun et roligt lokale på minimum 12 kvm, hvor der er lys, stikkontakt og mulighed for at åbne vinduet. Jeg tager briks og alle andre rekvisitter med. Husk, at en massageordning er fradragsberettiget for virksomheden.